Der er for få indlæg og for billeder og for lidt tid til blogge så meget her som jeg gerne ville.
Men NU sker der noget.
Det er blevet efterår. Efterår er lig kulde, regn, blæst og brug for varme. I den forbindelse er suppe genialt. Derudover er det nemt, billigt og kan laves sundt - hele tre ting på een gang. Kan det næsten blive bedre?
I forbindelse med det her indlæg kom jeg til at tænke på, hvor udtrykket "at koge suppe på en pind egentlig stammer fra". Jeg tænker at det jo refererer til tidligere tiders fattigdom hvor der kunne koges meget suppe på et enkelt ben før det røg ud. Om den sidste omgang har været smagfuld er så nok diskutabelt. Jeg vender stærkt tilbage med en forklaring på dét udtryk.
Well, aftenens suppe blev ikke kogt på en pind, men primært på gulerødder. Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk inden jeg gik i krig eftersom gulerødder jo har tendens til at blive ret søde når de koges. Godt med smagsgiverne måtte være løsningen! Derfor kom der både hvidløg, chili og ingefær i. Opskriften er lidt på slump (som så meget andet jeg laver) men kommer her:

SPICY GULERODSSUPPE
Lidt olivenolie
1 porre
4 mediumstørrelse gulerødder i grove stykker
2 fed hvidløg
1 lille rød chili
3-4 spsk røde linser
grøntsagsbouillon
vand
salt og peber
saft af ca 1 citron
1 stykke ingefær på størrelse med en finger, revet
1 spsk Ajvar (peberfrugtrelish, kan købes hos etniske grønthandlere) - kan udelades.
Svits porre og gulerødder i olien. Tilsæt hvidløg og chili. Kom vand ved til grøntsagerne er dækkede, plus 2-3 cm. Tilsæt bouillon og røde linser. Lad hele molevitten koge til gulerødderne er møre. Blend suppen og fortynd evt med vand til den ønskede konsistens.
Smag til med salt og peber, citronsaft (jeg synes der skal en del til at opveje gulerøddernes sødme), ingefær og ajvar.
Drys med noget grønt ved servering, jeg synes frisk koriander klædte suppen godt, men mynte ville heller ikke være skidt tror jeg.
Jeg må indrømme at jeg var en anelse skeptisk inden jeg kastede mig ud i eksperimentet da kogte gulerødder ikke helt er på listen over favorit grøntsager. Jeg blev heldigvis positivt overrasket! Det var en cremet, spicy suppe der mættede godt pga linserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar