Gelé

En venlig sjæl har foræret mig en stor portion af de skønneste ananasæbler. Til trods for at ananasæblet mere er et spiseæble end et madæble besluttede jeg mig for at trylle en brøkdel af dem om til duftende, lyserød-orange æblegelé.

Som sagt så gjort.
1½ kg æble fik blomst og diverse pletter skåret fra og kom i en gryde med lidt vand (efterrationaliseret nok en anelse for meget så æblesmagen blev lidt fortyndet) og fik lov til at koge til nærmest ukendelighed. Op i et dørslag med et klæde så saften kunne dryppe af til den følgende morgen. 1 l saft blev det til, 1 kg sukker og 1 vanillestang blev tilsat og så fik herligheden ellers lov at koge til der faldt tunge dråber fra skeen. Hele portionen blev hældt på diverse skoldede glas (jeg er ved at løbe tør for dem i øvrigt, krise!) og nu kommer så det spændende - stivner det??
Resultatet offentliggøres i morgen, glassene med gelé skal nemlig stå til i morgen. Med lidt held kan jeg så skabe plads til 7 glas af varierende størrelse i mit køleskab. Og mon ikke et glas eller to bliver til en lille værtindegave.

Det blev så aldrig rigtig stift, mit æblegele. Om det har kogt for lidt eller for længe heller om æblerne ikke har været pektinholdige nok ved jeg ikke. Må eksperimentere igen en anden gang
Smagen er fin, bevares. Konsistensen er en mellemting mellem gele og sirup. Men mon ikke det vil være godt på yoghurt, pandekager og til desserter...

Inspiration: Tørsleff's grønne syltebog, Politikens syltebog, Bær & Frugter af ElseMarie Boyhus og Helle Brønnum Carlsen

Ret og vrang, men mest ret...

I lang tid har jeg kastet mig over overskuelige projekter når der skulle strikkes, hvilket har resulteret i diverse små babytrøjer, men det er også altid godt at have en barselsgave i baghånden.

Modellen til venstre er vist en videreudvikling af en gammel opskrift. I hvert flad har jeg en gammel opskrift tilbage fra 1948 der minder mistænkelig meget om den. Og efter hvilken min mormor efter sigende har strikket adskillige trøjer til sine børn. Det er lidt sjovt synes jeg.

I en fredelig døgnvagt besøgte jeg (næsten traditionen tro) garnbutikken i Næstved, hvor jeg faldt over opskriften på den hvide trøje, der ikke er til at stå for. Derudover er den strikket i det blødeste fineste alpacauld - det er en heldig baby der skal have den på.

Fordelen ved begge trøjer er, at de er strikket i et stykke og der skal nærmest kun strikkes ret. Så noget ret simpelt bliver til noget meget fint. Lur mig, om ikke der bliver slået masker op til en til i løbet af efteråret...

Syltning

Syltning er en af de klassiske dyder, der bør høre til enhver husmoders repetoire. Og som ikke bør gå i glemmebogen. Derfor kaster jeg mig gerne, glad og fro ud i diverse eksperimenter. Min trofaste støtte er Politikens syltebog og ellers er det tit en idé om en sammensætning som skal afprøves. Indtil videre har jeg mest gjort det i diverse marmelader/syltetøj og ikke så meget i det sure hjørne. Problemet med al det sylteri er bare at jeg ikke er storforbruger af marmelade. Kunsten er derfor at lave små portioner eller forære væk.
Desværre er jeg heller ikke selvforsynende hvad angår frugt og grønt, men så er det heldigt at jeg bor midt i slaraffenland hvad angår grønthandlere. Man kan altid lige finde frugt eller grønt der kan transformeres om til noget på glas...
I dag kastede jeg mig ud i to eksperimenter. Det første opstod som følge af det andet, nu jeg var i gang og var kommet hjem med en stor pose nektariner;
Marmelade med nektariner, citronskal og vanille.
Det blev ikke tosset, men da nektarinerne var sødere end jeg havde forventet havde et lille skud syre, fx citronsaft ikke været helt tosset.

Det andet eksperiment, som egentlig var det første, opstod da nogle grønne tomater hoppede op i kurven hos grønthandleren... Igen stod den gode syltebog mig bi og det blev til
Grøn tomat-marmelade
Opskriften er som følger:
500 g grønne tomater
300 g rørsukker
saft af ½ lime
saft af ½ appelsin
20 sorte peberkorn
frø fra 5 kardemommekapsler
1 vaniljestang
½ tsk geleringspulver
atamon/spiritus til glasset

Tomaterne skæres i både og kommes i en gryde sammen med sukker, saft af lime + appelsin, peberkorn, kardemommefrø og kornene fra vanillestangen + stangen. Koges ved svag varme i 15 min, geleringsmiddel tilsættes og marmeladen koges 2-3 min. Hældes på rene, skoldede glas skyllet i atamon/spiritus.
(Politikens Syltebog)

Mine noter:
Hvis jeg skal lave en portion en anden gang vil jeg klart skære tomaterne i lidt mindre stykker end jeg gjorde denne gang for at få et mere marmeladeagtigt udseende.
I stedet for lime og appelsin brugte jeg saft fra 1 hel lime hvilket fungerede fint. Kardemommefrøene smager fint igennem uden at være dominerende og man kan lige ane peberet. Alt i alt en let krydret og lidt anderledes marmelade.


Om forskellen på marmelade og syltetøj....:

kommende sylteprojekter - forhåbentlig...
Mirabellemarmelade
Hyldebærsaft

Jeg indrømmer gerne der er en lille husmoder gemt i mig. I hvert fald når det gælder om at sysle med små og store projekter (sjovt nok ikke støvsugning), men gerne i køkkenet og med strikkepindene.
Og fordi jeg har masser af tid *host* skal der da selvfølgelig blogges om stort og småt. Forhåbentlig kan det også inspirere mig til at kaste mig ud i endnu flere mulige og umulige projekter. Samtidig er det jo ikke for ingenting, at jeg har læst på Suhrs seminarium og derfor ved en masse brugeligt og ubrugeligt viden, så siden her bliver et sammensurium af madeksperimenter, nyttig info osv osv